God aften! Nu sker det! Om fem minutter går stjernerne op ad den røde løber. Vi er på pletten.
Selve Oscar-showet starter kl. 02.30. Det bliver spændende at se, hvad det 82. Oscarshow vil byde på.
Indtil da bliver det fantastisk at se, hvad moden byder på i år. Det er den tid på året, hvor de store designere giver den max gas.
Som Kathrine siger i en kommentar, håber hun, at The Hurt Locker vinder. Den og Avatar er storfavoritter til at vinde for Årets Bedste film, og kampen er dømt til at være David, som kæmper mod Goliath.
Det lidt pudsige er, at instruktørene til begge storfavorit-film var gift i 1989 til 1991, nemlig Kathryn Bigelow og James Cameron. Og nu mødes de igen til den store battle.
Nu begynder stjernerne at valse op ad løberen. Mariah Carey, som har en rolle i Precious, bærer en meget nedringet kjole. Ikke et overraskende valg for sangerinden.
Man kan følge showet og den røde løber på TV2 Film. Det er skudt i gang.
For første gang nogensinde har man valgt at udelukke en person fra prisuddelingen. Det drejer sig om Nicolas Chartier, som er produceren bag The Hurt Locker. Det skete, da franskmanden i en email forsøgte at påvirke medlemmer af det amerikanske filmakademi, som står bag kåringerne.
Nicolas Chartier opfordrede medlemmerne til at stemme på sin film The Hurt Locker. For at det ikke var nok, bad han dem også om ikke at give points til Avatar, som er den største konkurrent til Årets film.
Showet sendes på ABC i USA.
Mariah Carey er på den røde løber nu. Iført en meget, meget nedringet blå kjole med kæmpe diamantringe i ørerne. Hun følges med gemalen Nick Cannon, som er 27 år. Han siger, at Mariah Carey er den sjoveste person i verden.
Chatter er DR's medarbejder Rikke Bjerge Johansen. Filmekspert Niels Frid kommer på kl. 2.30, når showet starter.
Solen skinner ned over den røde løber i Hollywood, og stjernerne er i højt humør.
Mariah Carey med gemalen Nick Cannon, som er 27 år. Hun er med i filmen Precious, som er nomineret til Årets film.
Zoe Saldana fra Avatar i en flot robe. Meget elegant.
Instruktør James Cameron er på den røde løber nu. Han er storfavorit til at rydde hylden for Oscars. Han følges sammen med sin kone Suzy Amis, som er skuespiller og kendt for sin rolle i The Usual Suspects. Hun er også iført en blå kjole - en meget populær farve for stjernene i år. James Cameron har matchende farvet klud i brystlommen på sin smoking.
Det skulle faktisk omdøbes til Den BLÅ løber i stedet. Utroligt mange kvinder er iført denne farve. Også Mo'nique, som er nomineret for bedste kvindelige birolle i Precious.
Kathryn Bigelow er fra 27. november 1951. James Cameron er lidt yngre. Han er fra 16. august 1954
Christoph Waltz er på den røde løber nu. Han er nomineret for bedste mandlige birolle i Inglourious Basterds. Han er iført den klassiske, sorte smoking med hvid skjorte. Dog har han groet skæg siden filmen.
Deborah Ann Woll fra det meget populære tv-show "True Blood" arriverer i en afslørende creation.
Søde Maggie Gyllenhaal er også iført blåt, som er aftenens absolutte tema for alle kvinderne. Hun er nomineret i kategorien bedste kvindelige birolle med filmen Crazy Heart.